Digitale fælder

Et klik kan ændre alt

29.06.20
Kan du spotte de digitale fælder på nettet? Ny kampagne sætter fokus på vores digitale adfærd.

Vi handler på nettet som aldrig før og vi bruger digitale løsninger i hverdagen.
Vi klikker hurtigt rundt, bliver fanget af gode tilbud eller ramt af frygt over en enkelt mail, sms, annonce. Vores egen adfærd kan derfor være med til, at vi falder i de digitale fælder og bliver ofre for svindel.
 

Træk vejret før du klikker
En ny kampagne for digital adfærd giver os det råd at ”trække vejret, inden du klikker”. 
Hvis vi lige trækker vejret først – så kan vi i de fleste tilfælde godt spotte de digitale fælder. På den måde skal kampagnen rykke vores digitale adfærd fra ubevidst til bevidst.

Test dig selv - kan du spotte de digitale fælder?
Tag testen og se om du kan spotte de digitale fælder.

På siden kan du også se videoerne med de gode råd om nogle af de mest almindelige typer svindel.

Kampagnen "Et klik kan ændre alt” er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner i samarbejde med politiet og Finans Danmark.

Se videoen: Nikolai Sonne om livephishing: