Jesper Stein - vinder af Læsernes Bogpris 2021
Jesper Stein - vinder af Læsernes Bogpris 2021

Vinderen af Læsernes Bogpris 2021 er...

07.04.21
Jesper Stein med sin selvbiografiske roman Rampen - stort tillykke!

Rampen vinder Læsernes bogpris 2021. Danmarks Biblioteksforening og de danske folkebiblioteker har endnu en gang bedt landets læsere om at stemme på deres favorit blandt danske bogudgivelser fra det forgangne år. Og nu læserne har talt.

Jesper Stein har med Rampen skrevet hudløst ærligt om sin families opløsning. Han ser tilbage på sine forældres opslidende og uværdige skilsmisse og forsøger at forstå dem og sig selv, mens han ser sine egne dæmoner i form af et periodisk og massivt alkoholmisbrug i øjnene.

Da bogen blev nomineret til Læsernes bogpris 2021, talte Litteratursiden.dk med Jesper Stein om baggrunden for at skrive bogen: ”Ambitionen har været at skrive den bedst mulige, den sandeste og reneste bog om mit liv med mine forældre, men når man som forfatter så oplever, at ens bog sætter noget i gang hos læserne, noget eksistentielt, så tager man det jo på sig og søger den dialog. Og nomineringen til Læsernes Bogpris er for mig en hædring af lige netop den egenskab i min bog. At den rækker ud efter læseren og beder hende eller ham tænke over sit eget liv.”

”Min bog er fortællingen om svigt og kærlighed i en kernefamilie, der går i opløsning, og jeg håber, man læser den sådan og forstår, at der i fortællingen ligger en stor forsoning med den smerte, som man uundgåeligt bliver påført, når man er børn af forældre, der ikke er perfekte, men blot mennesker, som reagerer som mennesker, når deres liv kæntrer.”

Læs interviewet på Litteratursiden.

Læs bibliotekar på Holbæk Bibliotekerne Birgittes anbefaling af Rampen.

Læs/lyt til Rampen eReolen.

Den 8. april modtager Jesper Stein så Læsernes bogpris 2021. Sammen med hæderen fra landets læsere følger også prisen på 50.000 kr. fra Danmarks Biblioteksforening. Prisoverrækkelsen kan følges live fra kl. 15:30.

Danmarks Biblioteksforening og de danske folkebiblioteker ønsker sammen med Litteratursiden, eReolen, Ordkraft og bibliotek.dk Jesper Stein tillykke med Læsernes bogpris 2021.

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Rampen : roman

Af Jesper Stein (2020)
Romanbiografi af og om krimiforfatteren Jesper Stein, og i særdeleshed om hans forældre og deres skilsmisse og de vol...
Læs mere