Indgangen til Holbæk Bibliotek
Indgangen til Holbæk Bibliotek

Biblioteket er åbent igen!

14.05.20
Nu kan du igen komme ind på alle 4 biblioteker og låne og aflevere bibliotekets materialer. Du kan også bestille materialer igen - men forvent lidt længere ekspeditionstid, for vi får mange bestillinger i øjeblikket.

Vi holder åbent mandag-lørdag på Holbæk Bibliotek og 2 dage på hvert af lokalbibliotekerne.

Åbningstiderne fra 18. maj er således: 
Holbæk Bibliotek: Mandag – fredag 11-18, lørdag 10-13
Svinninge Bibliotek: Tirsdag 10-15, torsdag 12-17
Jyderup Bibliotek: Mandag 12-17, torsdag 10-15
Tølløse Bibliotek: Tirsdag 12-17, fredag 10-15

Følgende dage er lukket (helligdage): 21/5, 1/6 og 5/6.

Det kan du
På biblioteket må du nu igen aflevere og låne materialer. Vi har desuden åbnet for at du kan tage ophold enkelte steder i rummet. Hold øje med skiltningen. Du kan dog ikke blive betjent af personale samt benytte vores udstyr som pc'er, printer samt kopimaskine.
Det er ikke muligt at booke vores mødesale endnu.

Bestillinger
Du kan igen reservere materialer via bibliotekets hjemmeside og app samt i bibliotek.dk. Der er dog mange bestillinger i øjeblikket, derfor kan du forvente lidt længere ekspeditionstid end normalt.

Læsekredse
Der er desværre endnu ikke åbent for at læsekredse kan bestille bøger. Hold øje med siden her for hvornår vi åbner igen for dette tilbud.

Digitale tilbud fortsætter
I lukkeperioden har vi forøget borgernes muligheder for at benytte biblioteket digitalt. Det fastholder vi de kommende uger. Det betyder at der er ekstra adgang til digitale materialer, digitale arrangementer samt Book-en-bibliotekar online og vores Bøger-2-go ordning.

Aflevér uden gebyrer
Alle borgere vil kunne aflevere materialer som er lånt inden 18. maj uden gebyrer. Du kan aflevere kvit og frit frem til 18. juni.

Arrangementer
Vores fysiske arrangementer er aflyst, men hold øje med vores facebook-side hvor vi laver digitale arrangementer løbende.

Holbæk Arkiverne er åbne igen
Fra den 2. juni åbner Holbæk Arkiverne igen. Sådan er åbningstiderne:
Holbæk Stadsarkiv åbner tirsdag d. 2. juni, indtil videre kl. 11 – 16 og torsdag kl. 11 – 18.
Tølløse Lokalarkiv åbner tirsdag d. 2. juni kl.  13 - 17
Jyderup Lokalarkiv åbner mandag d. 8. juni kl. 14 - 17

Vigtigt at følge Bibliotekets retningslinjer
Når du besøger biblioteket, er det vigtigt at du følger anvisningerne på skilte m.m. samt fra medarbejdere. Vi følger regeringens retningslinjer for at sikre at det er sundhedsmæssigt forsvarligt for borgere og medarbejdere at benytte det genåbnede bibliotekstilbud.