Bøger 2-go

Er du ved at løbe tør for bøger? Bestil en bogpose og afhent den på dit lokale bibliotek. Vi begynder af pakke poser fra mandag 4/5.

De corona-lukkede biblioeker betyder at der står en masse dejlige bøger af Joyce, Mann, Bjarne Reuter med flere, bogryg ved bogryg og samler støv.

Men nu støver vi bøgerne af! Du kan nemlig nu bestille pose med bøger, film, musik, spil m.m. til børn og/eller voksne via vores hjemmeside her.

Vi begynder af pakke poser fra mandag 4/5.

Sådan foregår det:

1. Bestil en pose
Udfyld formularen nederst på siden her. Vælg imellem forskellige emneposer. Du har mulighed for at angive særlige ønsker til emnet eller oplyse særlige hensyn som f.eks. alderstrin m.m.

Vi kan tilbyde bøger, som vi har på vores egne hylder på Holbæk, Jyderup, Tølløse eller Svinninge Bibliotek. Det kan altså ikke lade sig gøre at bestille bøger fra andre biblioteker. 

For at kunne bestille skal du være oprettet som bruger af Holbæk Bibliotekerne. Er du ikke oprettet, kan du blive oprettet her med dit Nemid.
Har du brug for råd og vejledning af en bibliotekar, kan du kontakte os her: Book en bibliotekar 

2. Vi pakker posen til dig
Når vi har modtaget din bestilling, pakker bibliotekets personale en pose med 5-8 relevante materialer. Vi pakker så hurtigt vi kan.

3. Du får besked på email
Når vi har pakket posen, sender vi dig en email. I emailen står hvornår posen kan hentes på det bibliotek du har valgt som afhentningssted.

4. Hent posen på dit lokale bibliotek
Posen udleveres af bibliotekspersonale ved en dør/et vindue på biblioteket. Det er ikke muligt at komme ind i biblioteket. Udleveringen foregår i følgende tidsrum:

Udleveringstider:
Udlevering af poser på Holbæk Bibliotek - mandag til fredag fra kl. 14-16.

Udlevering af poser på lokalbibliotekerne:
Svinninge: Tirsdag 14-16 og torsdag 10-12
Tølløse : Tirsdag 14-16 og fredag 10-12
Jyderup: Mandag 14-16 og torsdag 10-12
 

Sikkerhed
Under både pakningen og udleveringen af poserne, har vi fokus på sikkerhed. Vi følger naturligvis myndighedernes retningslinjer. Derfor kan der være lidt ventetid; vi håber på jeres tålmodighed.

Bestil din pose herunder

Når du afgiver din bestilling, giver du samtidig Holbæk bibliotekerne samtykke til at håndtere dine personoplysninger, for at vi kan låne bøgerne på dine vegne. Vi bruger ikke dine oplysninger til andet.

Vælg fra listen eller beskriv det du ønsker i feltet med bemærkninger.
Vælg fra listen (gerne flere) eller beskriv det du ønsker i feltet med bemærkninger.
På den der bestiller