Om dette arrangement

Tid
16:30 - 17:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe

Ny læseklub på Holbæk Bibliotek - Klassiske, oversatte, engelske romaner

Holbæk Bibliotek efterlyser mandlige og kvindelige læseheste, der kunne tænke sig at læse og diskutere oversatte engelske romaner i selskab med andre.

Få nye venner, gode samtaler og måske læse noget andet end det du plejer! Så deltag i Bibliotekets nye læseklub. Det er gratis at deltage, Biblioteket sørger for bøgerne, et lokale til møderne og Bibliotekar og litteraturelsker Kenneth Roy Henriksen som tovholder.

Litteraturen til de første fire møder er allerede valgt - vi skal læse:

Onsdag d. 28. august, kl. 16.30 -  ”Gensyn med Brideshead” af Evelyn Waugh. Bogen følger en engelsk overklassefamilies storhed og fald. Mange husker måske bogen som tv-serie fra begyndelsen af 80’erne.

Onsdag d. 25. september, kl. 16.30  ”Lady Chatterleys elsker” af D.H. Lawrence. Bogen er en sanselig fortælling om en kvinde fra de højere samfundslag, som er villig til at sætte sin status, rang og position over styr for kærlighed og ikke mindst sex. Bogen er dog mere end en erotisk roman.

Onsdag d. 23. oktober, er det blevet tid til ”Orlando” af Virginia Woolf, som er en eksperimenterende roman på flere niveauer. Heri undersøger Virginia Woolf, hvordan man forholder sig til sin tid og køn, og hvordan de traditionelle kønsroller er begrænsende for begge køn – og især for kvinder.

Onsdag d. 27. november, diskuterer vi romanen ”vejen til Indien af E.M. Forster. Bogen er sat i det britisk styrede Indien i 20’erne. Vi følger befolkningen i den fiktive by Chandrapore, hvor indere og briter lever nøje adskilt. Romanen udforsker sammenstødet mellem forskellige kulturer og klasser.

Vil du være med i læseklubben, kontakt bibliotekar Kenneth Roy Henriksen på Holbæk Bibliotek eller på mail: kehen@holb.dk

Tags