Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:45
Pris
30 Kr
Bibliotek
Lokalitet
Store sal
Målgruppe

Forfatterbesøg - Søren Ulrik Thomsen

Oplev en levende digtoplæser og en af Danmarks største forfattere! Søren Ulrik Thomsen er en skarp iagttager, han evner at kombinere sin store viden om samfund og litteratur med sine egne digte, oplæsninger og kække kommentarer. Der er plads til både grin, forundring og fundering over livet i foredraget med en af dansk poesis allerstørste.

I dette foredrag tager Søren Ulrik Thomsen os med ind i erindringen med udgangspunkt i sin anmelderroste bog Store Kongensgade 23. Et reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

Materialer

GennemseGennemse
  • Bog

Store Kongensgade 23 : et essay

Af Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) (2021)
Erindringsessay fra den fremragende lyriker Søren Ulrik Thomsen, der laver nedslag i perioden, hvor han flyttede med ...
Læs mere