Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:30
Pris
100 Kr
Bibliotek
Lokalitet
skarridsøsalen
Målgruppe

Marie Brixtofte

Marie Brixtofte vil med sine foredrag forsøge at bryde tabuet omkring alkoholisme, da hun selv har haft det tæt inde på sjælen. Hun lider ikke selv af det - men det gjorde hendes far, folketingsmedlemmet Peter Brixtofte.

For Peter Brixtofte var hans misbrug af alkohol også et kæmpe tabu, og det var derfor ikke et emne, der blev diskuteret over aftensmaden med hans ældste datter, Marie. Hun forsøgte dog flere gange at få sin far til at indse sit problem, så der kunne sættes en stopper for det. Men uden held. I 2016 drak faren sig selv ihjel.

Alle vidste, hvem Maries far var, og hun skulle derfor holde hans tilbøjelighed til at drikke for meget hemmeligt. Selv ikke moren måtte kende til problemet. Derfor gik Marie med bevidstheden om sin fars alkoholmisbrug for sig selv i mange år i sin børne- og teenageår og måtte blot se på, imens det tog til.

Marie har beskrevet sin historie omkring farens alkoholmisbrug i bogen "Kun når det regner" (2019). Dette vil hun også berette om i sine foredrag.

På baggrund af sin egen historie vil Marie derfor gerne hjælpe både pårørende og dem, der selv er ramt af et alkoholmisbrug. Hvis vi lærer at tale om det, så bliver det også lettere at bekæmpe. Marie er selv autoriseret psykolog hos Børn, Unge & Sorg, og hun har derfor de absolut bedste forudsætninger for at tale til dem, der befinder sig midt i en svær periode.

Arrangeres i samarbejde med Kulturgruppen JyderupLogo Jyderup Kulturgruppen