Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Store sal
Målgruppe
Køb billet(ter)

Holbæk: Hvor står vi efter 50 års EU-medlemskab?

Danskerne stemte ja til EF-medlemskab ved en folkeafstemning den 2. oktober 1972. Tre måneder senere, den 1. januar i 1973, blev Danmark formelt optaget i samarbejdet. Men debatten om det europæiske samarbejde har i alle årene været særdeles levende og konfliktfyldt. Ikke mindre end ni folkeafstemninger har danskerne været til om nye traktater eller afskaffelsen af forbehold

DEO og Holbæk Bibliotekerne inviterer til foredrag, hvor vi tager dig med gennem 50 års EU-historie med billeder, videoer og anekdoter, og til debat om Danmarks fortid og fremtid i EU. Den første del af arrangementet giver dig altså mulighed for at mindes eller hilse på:

  • 1970’erne: Folkeafstemningen om dansk medlemskab af EF, ungdomsoprøret og den kolde krig
  • 1980’erne: EF-pakken, miljøbevægelsen, fattigfirserne og Berlinmurens fald
  • 1990’erne: Maastricht-traktaten, historiens afslutning og globaliseringsmodstanden
  • 2000’erne: Euro-afstemningen, krigen mod terror og EU’s udvidelse mod øst
  • 2010’erne: Finanskrisen, klimabevægelsen som det nye ungdomsoprør og brexit.

Mød herefter Rasmus Nørlem Sørensen i en debat om Danmarks forhold til EU.

Rasmus Nørlem Sørensen

Rasmus er sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO, hvor han til dagligt skriver og holder oplæg om alle aspekter af EU-politik.

Det er gratis at deltage, og på dagen får du mulighed for at få et gratis eksemplar af bogen Danmark i EU – 50 år forklaret gennem folkeafstemninger.

Arrangeres af DEO i samarbejde med Holbæk Bibliotekerne og er en del af et fælles projekt om 50-året for dansk EU-medlemskab, der bliver afviklet i et samarbejde mellem DEO, Europabevægelsen, Nyt Europa, Folketingets EU-oplysning og Folkebevægelsen mod EU. Projektet er finansieret af Europa-Nævnet.

Europanævn