Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
30 Kr
Lokalitet
Holbæk Bibliotek
Arrangører
Målgruppe

Den Spanske Syge

Tommy Heisz fortæller om Den spanske syge, der var en særlig voldsom influenzaepidemi og -pandemi, som hærgede i 1918-19. Tirsdag den 15. januar kl. 19 på Holbæk Bibliotek

I sommeren 1918 – netop som Første Verdenskrig var ved at være forbi – spredte historiens mest dødbringende epidemi sig over hele kloden. Den spanske syge var i bund og grund kun en influenza, men den var så aggressiv og smitsom, at folk var chanceløse, når de blev ramt. Epidemien tog samlet set over 50 millioner liv, og op mod 15.000 danskere bukkede under for den ondartede influenza.

For første gang fortælles nu historien om, hvad der skete, da epidemien ramte Danmark. I sporvogne og biografsale var frygten fast følgesvend. Ambulancerne kørte i pendulfart til byernes overfyldte hospitaler med nye patienter, blå i huden og rallende af hoste. Og i kapellerne måtte graverne stable kisterne for at få plads til alle de døde.

Gennem en lang række øjenvidneberetninger kommer vi helt tæt på den angst, sorg og uhygge, der lå tungt over Danmark under epidemien. Vi hører om tragiske dødsfald og hårdt ramte familier, men også om de frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere, der kom patienter til undsætning i hele landet.

Historien trækker tråde helt op til nutiden. Først for nylig fik man rekonstrueret det virus, der var årsag
til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.

 

Billetà 30 kr. på Holbæk Bibliotekerne eller her.

 

 

 

Materialer

Reservér
  • Bog

Verdenshistoriens største epidemier

Af Jakob Eberhardt (2016)
Læs mere
Tommy Heisz: Den spanske syge : da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark
Reservér
  • Bog

Den spanske syge : da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark

Af Tommy Heisz (2018)
Læs mere