Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Målgruppe

Adrian Hughes - mors afskedsbrev

I sommeren 2021 fortalte Adrian Hughes sin mors og morfars spektakulært glamourøse og tragiske historie i podcasten "Mors afskedsbrev".

Med over 1,8 mio. downloads er Adrian Hughes podcast "Mors afskedsbrev" DR Lyds største dokumentarsucces i 2022.

I sit foredrag på Holbæk Bibliotek, viser Hughes de billeder, videoer og smalfilm, som ikke kunne ses i radioen, og han stiller spørgsmålene; om fortidens familiære traumer altid vil følge med, og om vi kan vælge hvilket menneske, vi gerne vil være?

Adrian Hughes har siden podcasten skrevet den netop udkomne bog "Mors dreng – erindringer om familien Dreyers magt og millioner". Her dykker han endnu længere ned i historien, og folder den ud for fulde blafrende gardiner. Han har fået adgang til en lang række kilder, som har fulgt begivenhederne tæt og kommer helt ind i hovedpersonernes soveværelser.

Historien

Adrians morfar var den i sin samtid kendte byggematador, Thorvald Dreyer, som levede i en pressedækket offentlig trekant mellem hans hustru, Margot Dreyer, og hans nære ven, Frederiksbergs borgmester, Arne Stæhr Johansen, kaldet Stæhren.

Adrians mor, Jette, voksede op som millionærbarn, men Thorvald stødte hende gradvist fra sig.
Med alle materielle muligheder døde millionæren bitter og alene uden kontakt med sine fire døtre eller børnebørn. Familierelationerne fortsatte i frit fald hos Adrians mor, som efter sin død efterlod sig et chokerende afskedsbrev. Hun roste kærligt Adrian og hans lillebror og var hånende og hadsk mod hans tre ældre brødre.

Materialer

GennemseGennemse
  • Ebog

Mors dreng : erindringer om familien Dreyers magt og millioner

Af Adrian Hughes (2022)
Da Adrian Hughes' mor dør, efterlader hun sig et afskedsbrev, hvori hun tilsviner sine sønner - bortset fra yndl...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Anmeldelse

Anmeldelse af: Mors dreng

Af Mikael Jalving (2022)
Vurdering: 4/6
Læs mere