Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Store Sal
Målgruppe

FRIENDS Resilience©

Hvordan styrker og genskaber vi skoletilhør sammen?

Skolefravær skyldes ikke kun en enkel ting og vejen dertil kan være forskelligt fra elev til elev. Men én ting der går igen er at følelsen af at høre til i skolen, dvs. skoletilhør er blevet svækket over tid.
Skoletilhør er noget der styrkes i fællesskab - det meste af tiden ubevidst - og dermed noget som vi kan vælge at gå sammen om at arbejde med bevidst, især der hvor én/flere elever kæmper med skolefravær.
De der oplever skolefravær kan, ligesom andre, have svært ved at tale om svære følelser, så det er ikke altid til at få øje på hvad der er på spil.
Når et barn begynder at isolere sig mere og mere, går grædende til skolen eller giver udtryk for at de gerne vil i skole, men simpelthen ikke kan, er det ret tydeligt, at der er noget galt. Det er svært for omgivelserne at forstå, og situationen bliver ofte misforstået, så problemet bliver forklaret med at det bare er forældrenes dårlige opdragelse og ansvar og et vrangvilligt barn der ligger bag.

Mød de to oplægsholdere Mia Kristina Hansen fra Foreningen Børn med Angst, som er mor til en dreng med angst der oplevede skolefravær og genskabelsen af skoletilhør på egen krop, og Gry Ravn Rønne fra Trivselsfabrikken & FRIENDS Klinikken – Børn & Unge Psykologisk Klinik, som blandt andet arbejder med skolefravær og understøttelse af skoletilhør.

Sammen vil de dele ud af deres erfaringer med skabelse og genskabelse af skoletilhør. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.